Torfajökull, lille gletsjer i det sydlige Island 150 km øst for Reykjavík; 15 km2. Nordvest for gletsjeren ligger Islands største geotermiske område. Området er vulkansk aktivt; det seneste vulkanudbrud fandt sted i 1480. Det storslåede og afvekslende landskab er fredet og tiltrækker mange turister.