Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Surtsey

Oprindelig forfatter GGisl Seneste forfatter Redaktionen

Surtsey, lille ø sydvest for Heimaey i øgruppen Vestmannaeyjar (da. Vestmannaøerne) ved Islands sydkyst; ca. 150 ha, ubeboet.

Navnet Surtsey kommer af islandsk 'Surts ø', efter ildjætten Surt, der i den nordiske mytologi knyttes til kampene ved Ragnarok.

Surtsey blev dannet ved et undersøisk vulkanudbrud, som begyndte 14.11.1963 og fortsatte frem til juni 1967. Udbruddet var et storslået sceneri med en op til 9 km høj eruptionssky og med kulsort tefra, som slyngedes 500 m i vejret.

Efterhånden opstod øen, hvor der tidligere var 130 m dybt vand. Stedet ligger på en vulkansk riftzone, der udgår fra Vatnajökull. Da øen var størst, var den 270 ha. Alle geologiske, geomorfologiske og biologiske processer er blevet nøje fulgt fra begyndelsen, og øen er totalfredet. De første planter kom til øen i 1965.

Annonce

I 2005 fandtes der ca. 125 plantearter, heraf 75 mosser, på øen. 11 fuglearter yngler på øen.

Surtsey er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gudrun Gisladottir: Surtsey i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167341