Ólafsfjörður, (vist af oldn. *ólag 'brænding, bølgegang' og fjörðr 'fjord'), by på Islands nordkyst ved en sidefjord til Eyjafjörður; 944 indb. (2005). Tidligere lå den isoleret om vinteren, men siden 1991 sikrer en 3 km lang tunnel helårsvejforbindelse til Akureyri mod syd.