Ísafjarðardjúp, (isl., af Ísafjörður og djúp 'dyb, sted med meget vand'), 76 km lang og stærkt forgrenet fjord, som skærer sig ind i Islands nordvestlige halvø. Især fjordens sydbred brydes af en række dybe sidefjorde med høje fjelde. Nær ved mundingen ligger Bolungarvík og lidt længere inde hovedbyen Ísafjörður; begge er vigtige fiskerihavne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.