• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Island

Oprindelig forfatter GGisl Seneste forfatter Redaktionen

Eyjafjallajökull i udbrud 2010.

Eyjafjallajökull i udbrud 2010.

Island, ø og selvstændig republik i Nordatlanten. Island har kun været beboet i 1100 år; verdens ældste parlament, Alþingi Íslands, Altinget, blev indstiftet på Þingvellir i 930. Landet kom under norsk og fra 1300-t. dansk herredømme og opnåede i 1918 selvstændighed; det har været en republik siden 1944. Det er nu et højtudviklet industri- og velfærdssamfund, som især bygger sin økonomi på rige lokale naturresurser. Geologisk er Island en meget ung dannelse med store, ubeboede naturområder og enorme resurser af vandkraft og geotermisk energi. Øen ligger på Den Midtatlantiske Ryg, som fortsat er aktiv med hyppige vulkanudbrud. Ryggen udgør den naturgeografiske grænse til Nordamerika, men historisk, økonomisk og politisk er Island tæt knyttet til Skandinavien og Europa.

Island (Landefakta)
25632751.601.png25658027.601.png
Dansk navnIsland
Lokalt navnLýðveldið Ísland
Engelsk navnIceland
Uafhængighed1944
Areal102.819 km2
Indbyggertal (2012)320.000
HovedstadReykjavík
Sprogislandsk (off.)
Befolkningislandske statsborgere 98%, andre (især polakker, danskere, amerikanere, englændere, nordmænd og tyskere) 2%
Religionlutheranere 94%, katolikker 1%, andre 5%
Møntenhedkróna
MøntkodeISK
Nationalitetsmærke til bilerIS
Nationalitetsmærke til flyTF
Internetdomænenavn.is
BNP pr. indb. (2007)33.133 $
Middellevetid (2007)mænd 78 år, kvinder 82 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,960
Indeks for levevilkår (position)2

Nationalflag

Flaget har været officielt siden 1915. Islands traditionelle farver er blå og hvid; hertil lagdes den røde farve, og tilsammen viser de tre farver. Læs mere om Islands nationalflag.

Geografi

Den islandske historie er uden egentlige krige, men kan til gengæld beskrives som én lang kamp med naturen, en strid mod is og ild. Jordskælv, vulkanudbrud, havis, oversvømmelser. Læs mere om den islandske geografi.

Annonce

Planteliv

Kun ca. 1/4 af Islands areal er dækket af vegetation. Floraen består hovedsagelig af nordvesteuropæiske elementer, og der er ingen endemiske arter. Læs mere om Islands planteliv.

Geologi

Island ligger på en del af Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været særlig kraftig lige siden den begyndende opsplitning mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade. Læs mere om Islands geologi.

Sprog

Islandsk er modersmål for så godt som hele befolkningen og enerådende administrativt og i medierne. Læs mere om Islands sprog.

Kirkeforhold

Island.

Island.

Kristendommen blev formelt vedtaget på Altinget på Þingvellir ca. år 1000. Kirken blev evangelisk-luthersk i 1551. Religionsfrihed indførtes i 1874, da landet fik egen konstitution. Læs mere om kirkeforhold i Island.

Forfatning

Republikken Islands forfatning er fra juni 1944 og senest ændret i 1999. Den lovgivende magt ligger hos Altinget og præsidenten i fællesskab; reelt er præsidentens rolle i det væsentlige repræsentativ. Læs mere om Islands forfatning.

Politiske partier

Indtil 1. Verdenskrig var hovedemnet for de politiske partier i Island forholdet til Danmark og kampen for selvstændighed. Partierne, fx Hjemmestyrepartiet (Heimastjórnarflokkurinn) og det første. Læs mere om Islands politiske partier.

Økonomi

Island har en lille åben økonomi; den samlede udenrigshandel udgør mere end 75% af BNP. Fisk og fiskeprodukter er en vigtig del af eksporten, mens importen er bredt sammensat. Læs mere om Islands økonomi.

Sociale forhold

Både den sociale sikring og den offentlige service i Island er præget af nordiske samfundsforhold og nordisk socialpolitisk tankegang. Læs mere om de sociale forhold i Island.

Sundhedsforhold

Middellevetiden for islændinge på ca. 81 år, den højeste i Europa, er især betinget af, at mænds middellevetid er næsten den samme som kvinders. Læs mere sundhedsforhold i Island.

Island. Gejser springer i området ved Strokkur.

Island. Gejser springer i området ved Strokkur.

Forvaltning

Islands lokalforvaltning er inddelt i 124 kommuner, hvoraf de 30 er byer, og de øvrige er landkommuner. Der foregår kraftige bestræbelser i retning af kommunesammenlægninger for at skabe bæredygtige enheder. Læs mere om Islands forvaltning.

Retssystem

Det islandske retssystem har bevaret sit danske præg. På nogle få områder gælder dog stadig Jónsbók, en islandsk lov fra 1281. Læs mere om det islandske retssystem.

Militær

Islands militære forsvar varetages af NATO-styrkerne på Keflavíkbasen. Læs mere om Islands militær.

Fagbevægelse

De første faglige organisationer i Island opstod i slutningen af 1800-t., og 1916 oprettedes landsorganisationen Alþýðusamband Íslands (ASÍ), som også omfattede Socialdemokratiet. Læs mere om fagbevægelsen i Island.

Uddannelse

I Islands skolepolitik lægges der stor vægt på at sikre modersmålet; det sker blandt andet via et statsligt forlag, der udgiver alle undervisningsmidler til børne- og ungdomsuddannelserne. Læs mere om Islands uddannelsessystem.

Biblioteker og arkiver

Landets nationalbibliotek, grundlagt 1818 i Reykjavík, blev i 1994 forenet med Universitetsbiblioteket, grundlagt 1940, i en ny, monumental bygning, Þjóðarbókhlaðan, under navnet Landsbókasafn Íslands. Læs mere om Islands biblioteker og arkiver.

Island. Forkastning ved Þhingvellir.

Island. Forkastning ved Þhingvellir.

Massemedier

Biskop Jón Arason skaffede i begyndelsen af 1530'erne den første trykpresse til landet og gjorde det dermed muligt at gå fra sagaernes mundtlige og senere håndskrevne nyhedsformidling til en egentlig massekommunikation. Læs mere om massemedier i Island.

Billedkunst

Den ældste kendte billedkunst fra Island stammer fra vikingetiden; det er især fint ornamenterede metalsmykker, men kilderne nævner også bemalede og udskårne træarbejder. Læs mere om islandsk billedkunst.

Arkitektur

Fra skriftlige kilder og fund af gamle tomter kendes islandsk byggeskik tilbage til landnamstiden. Læs mere om Islands arkitektur.

Litteratur

Sammenlignet med digtekunsten i Norden og det øvrige Europa kendetegnes nyere islandsk litteratur først og fremmest ved sin høje grad af traditionsbevidsthed og indre kontinuitet. Læs mere om islandsk litteratur.

Teater

Det ældste islandske teater ses muligvis i rituelle danse og i dramatiske fremførelser af eddadigte. Læs mere om teater i Island.

Dans

Det ældste islandske teater ses muligvis i rituelle danse og i dramatiske fremførelser af eddadigte. Læs mere om islandsk dans.

Island. Islandske kvinder var i 1882 blandt de første i verden, som opnåede stemmeret, men kun til kommunalvalg, og stemmeretten gjaldt kun bondeenker og ugifte husbestyrerinder. Udvidelsen omfattede dermed kun få, men åbnede for, at en større gruppe kvinder senere kunne inddrages. Indførelsen af almindelig stemmeret for kvinder fejredes ved et møde den 7.7.1915 foran parlamentsbygningen i Reykjavík.

Island. Islandske kvinder var i 1882 blandt de første i verden, som opnåede stemmeret, men kun til kommunalvalg, og stemmeretten gjaldt kun bondeenker og ugifte husbestyrerinder. Udvidelsen omfattede dermed kun få, men åbnede for, at en større gruppe kvinder senere kunne inddrages. Indførelsen af almindelig stemmeret for kvinder fejredes ved et møde den 7.7.1915 foran parlamentsbygningen i Reykjavík.

Musik

I samspil med den lokale folkemusik har kirkemusikken siden kristendommens indførelse været en vigtig kilde til udenlandsk indflydelse på alle musiklivets niveauer. Læs mere om islandsk musik.

Film

Den første islandske spillefilm havde premiere i 1923, men landet etablerede først en egentlig filmproduktion i 1978 med oprettelsen af den islandske filmfond IFF (Icelandic Film Fund). Læs mere om islandsk film.

Skak og bridge

På det islandske nationalmuseum findes brikker til brætspil fra omkring år 1000, der spilles skak i de islandske sagaer, og gennem hele historien har skak og skaklignende spil været udbredt. Læs mere om skak og bridge i Island.

Historie

Ifølge de middelalderlige kilder blev Island først bosat af nordboer, der især kom fra det vestlige Norge. Bosætterne kom direkte fra Norge eller via De Britiske Øer. Læs mere om Islands historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gudrun Gisladottir: Island i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99691