Island. Fuglefjeld med rider ved Anastarpi.

.

Island. Foto fra den vestlige del af Island.

.

Holar Kirke.

.

Stokkur geyser.

.

Den islandske historie er uden egentlige krige, men kan til gengæld beskrives som én lang kamp med naturen, en strid mod is og ild. Jordskælv, vulkanudbrud, havis, oversvømmelser, jordskred og klimaforværringer har alle sat sig tydelige spor i historien, og i nutidens Island sker det stadigvæk, at samfundet står magtesløst over for naturens hærgen. Under vulkanudbruddet på Heimaey i 1973 måtte 5000 indb. evakueres; på den nordvestlige halvø dræbte laviner i 1995 adskillige indbyggere i to isolerede fiskerbyer, og et voldsomt jøkelløb fra Vatnajökull bortskyllede i 1996 to broer og et langt stykke af hovedvejen på sydkysten. Hertil kommer de hyppige tab af menneskeliv på havet.

Befolkning

Island. Reykjavík.

.

Island er Europas tyndest befolkede land, og dets samlede befolkningstal er kun lidt større end Aarhus Kommunes. Bebyggelsen ligger helt overvejende ved kysten. Fødselsraten ligger lidt over de øvrige nordiske landes, og befolkningsvæksten er jævn. Gennemsnitslevetiden er blandt de højeste i verden. Befolkningsudviklingen kan følges langt tilbage, da Island som det første land i verden foretog en egentlig folketælling allerede i 1703. Bl.a. kan man se de alvorlige demografiske følger af koppeepidemien i begyndelsen af 1700-t., hungersnøden 1783-86 efter Lakis store udbrud og udvandringen til Amerika fra 1870'erne.

Oprindelig var bebyggelsen spredt ud over landet, hvor der gav sig muligheder for landbrug og fiskeri. Landsbyer, som de kendes fra det øvrige Norden, fandtes kun sjældent. Med fiskeriets øgede betydning i 1800-t. opstod flere kystbyer, og med udviklingen til en moderne velfærdsstat er Island blevet et af verdens mest urbaniserede samfund. Alene i hovedstadsområdet bor tre femtedele af befolkningen; under 7% af befolkningen bor uden for byerne.

Etnisk er befolkningen meget homogen; i begyndelsen af 2000-t. har Island dog oplevet en relativt stor indvandring fra især Polen.

Erhverv

Høtilberedning på det nordligste Island.

.

Island Gullfoss.

.

Udviklingen i beskæftigelsen følger mønstret fra andre ilande med nu under 7% i fiskeri og landbrug, ca. 20% beskæftiget inden for fremstillingserhvervene og resten i den tertiære sektor. Hjemmemarkedet er meget lille, og industrien er overvejende eksportrettet fiskeindustri. Hertil kommer nogle få meget store virksomheder baseret på importerede råvarer og billig elektricitet. Aluminumsværker i Straumsvík SV for Reykjavík og i Grundartangi ved Akranes, et ferrosiliciumværk, ligeledes ved Akranes, samt flere andre energiintensive industrier står for mere end 20% af Islands vareeksport (2004). Til gengæld overstiger disse værkers elforbrug, hvad alle 300.000 islændinge bruger til almindelige formål. Det samlede elforbrug vil yderligere blive fordoblet inden 2010 bl.a. som følge af et nyt, stort aluminiumsværk i Reyðarfjörður i Østisland. Det vil gøre Island til en af de 10 største aluminiumsproducenter i verden.

Den traditionsrige uldindustri med de kendte islandske sweatere er gået meget tilbage. Vigtigere er produktionen af redskaber, maskiner og produktionssystemer til fiskeri, fiskeindustri og anden fødevareindustri, baseret på avanceret islandsk knowhow. Software til bl.a. avanceret fiskeri og fødevareproduktion er en ny eksportniche i stærk vækst.

Landbrug

Store dele af Island byder på ideelle vækstvilkår for græs, og landbruget har traditionelt helt overvejende været husdyravl. Driftsformen er det selvejende familiebrug. Svin og fjerkræ har stigende betydning, delvis på bekostning af den traditionelle produktion af lam, kødkvæg og rodfrugter, og siden 1990'erne har kornafgrøder, især byg og havre, vundet fodfæste i det islandske landbrug.

Grøntsager som agurker, tomater og peberfrugter, fra drivhuse opvarmet af geotermisk energi, dækker en væsentlig del af hjemmemarkedet, ligesom de rigelige mængder varmt vand benyttes til at hæve jordtemperaturen i grøntsagsavl på friland. Frem til 1970'erne var målet for den islandske landbrugspolitik at sikre en stabil fødevareforsyning. Pris- og eksportstøtten er nu afløst af direkte subsidier til især fåreavlere og mælkeproducenter, og Island distancerede i 2004 Schweiz og Norge som verdens førende land hvad angår landbrugsstøtte. Støtten er dog ulige fordelt og har ikke kunnet forhindre, at mange landmænd har forladt erhvervet eller supplerer indtægterne med andet arbejde, bl.a. inden for det voksende turisterhverv.

Fiskeri- og fiskeindustri

Island har rige fiskebanker på kontinentalsoklen omkring øen. Her mødes varme og kolde havstrømme, og den primære næringsproduktion er stor. Pga. udviklingen i fiskeriteknologi er fangsterne mangedoblet i 1900-t. Med ekkolod og sonar er det muligt at finde og følge fiskestimerne, og med moderne grej kan man fange store dele af bestanden. De store både med effektive redskaber betyder, at beskæftigelsen i fiskeriet er gået tilbage, men fiskeriprodukter udgør fortsat ca. 60% af vareeksporten (2004); når eksporten af serviceydelser regnes med, er fiskeriets andel dog under 40%. På landsplan beskæftiger fiskeri 3,5% og fiskeindustrien 4,1% af arbejdsstyrken (2004), men uden for hovedstadsregionen er erhvervet relativt meget vigtigere og i mange fiskerbyer helt afgørende.

Ca. 40 arter udnyttes kommercielt med torsk, kuller, sej, rødfisk, helleflynder, hvilling, sild samt rejer som de vigtigste. Flere arter er stærkt overfiskede, og visse bestande har været reelt nedfiskede. Sildebestanden kollapsede i 1960'erne, og torskebestanden har været i tilbagegang siden 2. Verdenskrig. Fiskeriet reguleres nu af kvoter på baggrund af havbiologernes anbefalinger; kvoterne tildeles individuelt og kan handles fiskerne imellem, et system der er med til at koncentrere fiskerierhvervet på stadig færre selskaber. Denne udvikling har sammen med de begrænsede resurser ramt mange af de mindre, fiskeriafhængige samfund. Indtjeningsmæssigt er det imidlertid lykkedes for erhvervet at kompensere for tilbagegangen ved at satse på forarbejdning af frisk fisk frem for frosne eller saltede produkter.

Turisme

Antallet af udenlandske gæster er mere end fordoblet siden 1990, hvilket har gjort turisme til et af de hurtigst voksende erhverv. Turismen yder et vigtigt bidrag til økonomi (12% af valutaindtjeningen) og beskæftigelse (4% af arbejdsstyrken). Hovedparten af de 360.000 gæster i 2004 kom fra Skandinavien, Storbritannien og USA. De fleste kommer om sommeren og tiltrækkes især af stor, uberørt natur, vulkaner, gletsjere og varme kilder, men et stigende antal turister aflægger kortere besøg, især i Reykjavík, på andre tider af året.

Finansiel sektor

Liberaliseringer i 1990'erne og privatiseringen af to banker i 2002 satte gang i en nærmest eksplosiv vækst i Islands finansielle sektor. Efter opkøb i udlandet nåede den samlede balance for landets tre kommercielle banker i 2004 en størrelse, der svarer til det tredobbelte af Islands BNP, og de er nu blandt de største i Norden. Samtidig har islandske firmaer foretaget betydelige udenlandske investeringer inden for især detailhandel, luftfart, ejendomme og medievirksomhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig