DeCODE, isl. Íslensk erfðagreining, islandsk biofarmaceutisk virksomhed, grundlagt 1996 i Reykjavík. Virksomheden udvikler medicin på basis af forskning i menneskelige gener med udgangspunkt i den kendsgerning, at den islandske befolkning genetisk er homogen og med en slægtshistorie, som for de flestes vedkommende er kortlagt langt tilbage i tiden. En kontroversiel lov fra 1998 giver deCODE eneret til oplysninger om alle islændinge, der ikke direkte har sagt nej til at medvirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.