Historia Norwegie

Der er flere forhold, der peger på, at værket oprindeligt har været af betydeligt omfang. I forordet siger forfatteren udtrykkeligt, at han vil beskrive begivenhederne op til sin egen samtid; endvidere giver den omfangsrige geografiske beskrivelse af Norge og øerne (Island, Orkney, Shetland m.fl.) kun mening som indledning til et større værk (sådan som det kendes fra Orosius, Beda, Saxo m.fl).

I den overleverede del af teksten er Olav Tryggvason den kristne helt, som snart skal afløses og overskygges af helgenkongen Olav Haraldsson, som sikkert skulle beskrives mere udførligt. Derefter kan beretningen være blevet endnu mere detaljeret efterhånden som forfatteren nærmede sig sin egen tid. I modsætning til den fransk-normannisk-engelske orientering hos Olavslegenden og hos Theodoricus monachus står forfatteren i tættere forhold til tysk lærdom (måske via Danmark). Han synes at have tilhørt et andet lærd miljø end det, vi kender fra Trondhjem, og derfor kan bispesædet i Oslo være et godt bud.

Nogle mindre, men slående, lighedspunkter mellem Saxos og Historia Norwegies beskrivelser af islandske naturfænomener har ført til et forslag om, at norske eksilgejstlige i 1190'erne har bragt værket til Lund. Det er således ikke usandsynligt, at de betydelige beretninger, Saxo har om norsk historie især i 1150'erne og 1160'erne faktisk bygger på nogle af de tabte dele af Historia Norwegie. Der er ellers meget få spor af værket i middelalderen, nogle fra Sverige i 1300-tallet samt på Orkney i 1400-tallet. Det blev fremdraget igen i Skotland omkring 1850 på baggrund af en skotsk kopi fra omkring 1500 af den del som nu er den eneste overleverede.

• Norge
• Norges historie
• Norges regenter

• Udgave af Historia Norwegie med indledning, kommentar og engelsk oversættelse ved I. Ekrem, L.B. Mortensen og P. Fisher (København 2003)