Faktaboks

Bjarni Benediktsson
Født
30. april 1908
Død
10. juli 1970
Bjarni Benediktsson, årstal ukendt.

Bjarni Benediktsson var en islandsk konservativ politiker og minister.

Benediktsson var professor i jura ved Islands Universitet fra 1932 til 1941 og borgmester i Reykjavík fra 1940 til 1947. Han var fra 1942 altingsmand for Selvstændighedspartiet, udenrigs- og justitsminister fra 1947 til 1956 og justits- og industriminister fra 1959 til 1963. I 1961 blev han konstitueret statsminister og endelig statsminister fra 1963 til 1970 i den såkaldte genopbygningsregering, der liberaliserede Islands økonomi.

Benediktsson spillede en afgørende rolle ved oprettelsen af den islandske republik i 1944 og var efter 2. Verdenskrig en fremtrædende talsmand for det vestlige samarbejde, der trods protester fra brede kredse i befolkningen førte til, at Island deltog i NATO-samarbejdet og tillod, at der blev oprettet en amerikansk militærbase i Keflavík.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig