Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hviderusland (Geografi)

Oprindelige forfattere Kula og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Landet består mod nord af et bakket morænelandskab med mange lavninger opfyldt af moser og småsøer. I midten af landet strækker et øst-vestgående bakkedrag sig med højder op til 300 m. I dette område er den naturlige dræning bedst, og her findes god landbrugsjord. Syd for ligger et bælte af sandede jorder, som afløses af vidtstrakte sumpområder. Vådområderne dækker omkring en tredjedel af det samlede territorium og afvandes af især Dnepr med bifloderne Pripjat, Berezina og Sozj. Mod SV er Bug grænseflod mod Polen; mod vest flyder Neman (hvideruss. Njoman, litauisk Nemunas) og Vestlige Dvina (Daugava) til Østersøen. Foruden en mangfoldighed af småsøer findes de større søer Narotj og Osvejskoje. Floderne er sejlbare over lange strækninger, og sammen med et ret tæt vej- og jernbanenet udgør de en veludbygget infrastruktur. Mønsteret afspejler sammen med den hviderussiske del af det sovjetiske rørledningsnet den historiske udbygning og de fortsatte tætte forbindelser til Rusland.

Hviderusland har kun få råstofresurser; der er en lille produktion af olie og olieskifer og små forekomster af sten- og kalisalte, teglværksler og stenkul. En tredjedel af arealet er dækket af blandet skov. Flere områder er udlagt til naturparker; mest kendt er urskoven Belovezjskaja pusjtja med flere sjældne dyrearter, bl.a. den europæiske bison.

Klimaet er køligt tempereret og fugtigt. Nærheden til Østersøen bevirker, at vintrene er forholdsvis milde med et gennemsnit for januar på -6 °C; om sommeren er den 18-19 °C. Årsnedbøren på 550-700 mm svarer til Danmarks.

Annonce

Befolkning og erhverv

Befolkningstætheden er størst i landets centrale del, og 72% bor i byerne. 81% af befolkningen er hviderussere, 11% russere, 4% polakker, 2% ukrainere og 1% jøder (1999). Russerne og jøderne er helt overvejende bosat i byerne.

I Sovjettiden hørte Hviderusland sammen med de baltiske republikker til de økonomisk mest udviklede. Vigtige brancher var bl.a. maskiner, olie, kemiske produkter, elektronik, træ og fødevareindustri. Inden for Sovjetunionen var landet førende med hensyn til produktion af store lastbiler, høstmaskiner, traktorer, motorcykler, kuglelejer, trikotage, hørlærred og flere andre produkter, som eksporteredes i stort mål. Efter planøkonomiens sammenbrud er industrien havnet i dyb krise, og en stor del af virksomhederne har svært ved at klare de nye markedsvilkår.

Næsten halvdelen af arealet er velegnet til forskellige former for landbrug, og størstedelen er udlagt til agerbrug. De vigtigste afgrøder er hvede, rug, hør og kartofler; desuden dyrkes sukkerroer, frugt og grøntsager, og fra husdyrbruget fås kødkvæg, mælk, svin og fjerkræ. Omstillingen af landbruget fra statslige og kollektive brug til private bedrifter går langsomt og er forbundet med store ideologiske og endnu større praktiske problemer. I 2005 er der så godt som ingen private landbrug, men på de private lodder videreføres traditionerne fra sovjettiden med produktion af kartofler (90% af den samlede produktion), grøntsager (85% af produktionen), frugt og fjerkræ.

På trods af selvstændigheden er Hvideruslands økonomi fortsat dybt integreret i den russiske, men de negative følger af omstillingen fra plan- til markedsøkonomi er endnu mere udtalt her end i Rusland. Bl.a. på denne baggrund søger stærke kræfter i Hviderusland ikke bare en økonomisk, men også en politisk integration med Rusland.

Hviderussisk kultur var i århundreder op til indlemmelsen i Rusland i 1700-t. under stærk påvirkning af kulturelle og religiøse strømninger fra Vesteuropa. Der er dog ingen tvivl om, at kulturen i dag er langt mere russisk end vestlig, i modsætning til fx de baltiske stater, som har en sammenlignelig historie.

I 1986 var Hviderusland det land, der blev mest udsat for følgerne af ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i Ukraine. 70% af det radioaktive nedfald fra Tjernobyl ramte 20% af Hvideruslands areal med en befolkning på 2,5 mio., herunder byerne Gomel og Mogiljov. Konsekvenserne heraf for miljøet og befolkningens sundhedstilstand er imidlertid stadig stærkt omdiskuterede.

Læs mere om Hviderusland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kulavig, Lars Peder Poulsen-Hansen: Hviderusland (Geografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94210