Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sagnhistorie

Oprindelig forfatter ISk-P Seneste forfatter Redaktionen

Sagnhistorie. Motiver fra sagnhistorien har været et yndet tema op gennem kunsthistorien. Her ses J.L. Lunds maleri fra 1813, Habors tilbagekomst fra slaget og hans modtagelse ved kong Sigars hof; det var hans medlemsstykke til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Motivet henter sin inspiration fra sagnet om Hagbard og Signe, som især kendes fra Saxo og en folkevise. Den norske kongesøn Hagbard, der netop har dræbt danerkongen Sigars sønner i kamp, besøger her Sigars datter, Signe.

Sagnhistorie. Motiver fra sagnhistorien har været et yndet tema op gennem kunsthistorien. Her ses J.L. Lunds maleri fra 1813, Habors tilbagekomst fra slaget og hans modtagelse ved kong Sigars hof; det var hans medlemsstykke til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Motivet henter sin inspiration fra sagnet om Hagbard og Signe, som især kendes fra Saxo og en folkevise. Den norske kongesøn Hagbard, der netop har dræbt danerkongen Sigars sønner i kamp, besøger her Sigars datter, Signe.

sagnhistorie, mundtlig eller skriftlig beretning med vag kronologisk tilknytning til historien og ofte indeholdende en genealogi. I næsten alle kulturer fortælles der sagn, og ikke sjældent tjener de til at knytte et folkeslag eller blot et dynasti sammen. Man taler så om en sagnhistorie. Dens første led vil da fortælle om folkets oprindelse; hvordan det efter at have vandret om slår sig blivende ned i et område. Andre følger kongeslægten tilbage til dens oprindelse, der ofte er guddommelig. I middelalderen søgte man at føre det enkelte folk tilbage til Bibelen eller den antikke verden, fx heltene fra Troja. I 800-t. opstillede engelske genealoger stamtavler, der førte tilbage til den nordiske gudeverden. Myte og sagn kunne således overlappe hinanden. Snorri Sturluson indføjer fx guden Frej blandt de svenske konger i Ynglingasaga i Heimskringla.

Et af de store emner i europæisk sagnhistorie er folkevandringstidens kampe mellem goter og hunner. Historisk set dækker disse krige tiden fra hunnernes sejr over den sidste gotiske konge, Ermanaric, i 375 til Slaget ved De Katalauniske Marker mellem burgundere og hunner i 451 og Attilas død kort efter, der førte til hans vældes opløsning. Se også folkevandringstiden.

Med denne baggrund er der i poesi og prosa fx fortalt om Rolf eller Rodulf på hans borg, Herta, ved Donau. Han dukker op senere som Hrodulf i de engelske kvad Beowulf og Widsith fra 700-900-t. Borgens navn har her den angelsaksiske form, Heorta. Beowulf hører selv til folket geaterne. Dette navn er sprogligt identisk med det nordiske göter og forveksles let med goter. Det er et af grundlagene for idéen om, at goterne stammer fra Skandinavien og kæmper med danerne.

Annonce

Blandt goternes store helte er Theoderik den Store, der under navnet Didrik fra Bern sammen med sine tapre mænd kommer til at stå som tyskernes udødelige kejser. Burgundernes og hunnernes sammenstød er kernen i den store cyklus om nibelungerne, der i middelalderen blev besunget i tyske sange (se Nibelungenlied); i Island findes flere historier i heltekvad i eddadigtningen, senere samlet i Vølsungernes saga. Mange enkelthistorier er blevet omdigtet op gennem tiden, fx i Richard Wagners operacyklus Nibelungens ring.

Dansk sagnhistorie

Dansk sagnhistorie kendes dels i enkelte ballader, dels som en første del af Danmarkshistorien, især Lejrekrøniken ca. 1170, samt i Svend Aggesens og Saxos værker fra ca. 1200. De har forskelligt antal konger, fordi kun Saxo har tilstræbt en fuldstændig kongerække. Også begyndelsen afviger stærkt: I Lejrekrøniken stammer den ældste konge, Dan, fra en svensk kongeslægt; Svend Aggesen mener derimod, at Skjold var den første konge, og Saxo, at Dan kom først og havde forfædre, der ikke var konger. I øvrigt regner de med, at herredømmet over hele det middelalderlige Danmark var sikret, før historien begyndte.

De nævnte sagnhistorier er beslægtede, og senere danske sagnhistorier, fx i Rydårbogen fra ca. 1300, er videredigtninger af dem. Til flere af kongerne knyttes der fortællinger om kampe med udenvælts fjender, i flere historier optræder en Adils (Attila) af Sverige, interne oprør og spændende begivenheder. Kun hos Saxo er nordiske guder inddraget.

Fælles for de tre er historien om Ro(ar), Helge og Rolf Krake. Her fortælles der om Ros anlæggelse af Roskilde, Helges bedrifter til søs og Rolfs sidste kamp i Lejre, der således svarer til Herta. Det er et eksempel på en "goterhistorie", der måske via England er nået til Danmark. Der kendes også en islandsk saga om Rolf Krake.

Svend Aggesen har i den i øvrigt ret kortfattede kongehistorie indlagt tre noveller. En af dem handler om kong Vermunds søn Uffes sejr over to modstandere. Saxo har overtaget historien og broderet videre på den. Bag dem spores et tabt engelsk forlæg, der også er brugt til det engelske værk Vitae duorum Offarum. Sagnhistorier ændres i tidens løb, når enkeltelementerne indgår i nye sammenhænge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Skovgaard-Petersen: sagnhistorie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154386