Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mentalitetshistorie

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

mentalitetshistorie, den historieforskning, som søger at bestemme og forklare de bevidste og ubevidste forestillinger, som til forskellige tider har været baggrund for menneskers sociale og politiske handlinger. Som sådan er mentalitetshistorie en konsekvens af 1900-t.s demokratisering: Historien anskues ikke oppefra som styret af staterne og økonomien, men nedefra som summen af de handlinger, der udføres af menneskene i et samfund. Kulturlivet i bred forstand søges integreret i en samlet civilisationshistorie.

Pionerværket inden for mentalitetshistorien er sociologen Norbert Elias' Über den Prozeß der Zivilisation. Soziogenetische und psychogenetische Untersuchungen (1939). Heri kortlægger Elias under påvirkning af Frankfurterskolens civilisationskritik det moderne borgerlige individs opståen som en udvikling fra middelalderen til 1800-t., der løb parallelt med den moderne statsmagts fremvækst. Individets voksende bevidsthed om kroppen og drifterne fører til en stigende grad af selvdisciplinering og afsondring fra andre.

Elias' værk forblev pga. 2. Verdenskrig ubemærket indtil omkring 1970. På det tidspunkt havde mentalitetshistorien etableret sig omkring en række tværfagligt arbejdende historikere, kultur- og samfundsforskere med tilknytning til det franske tidsskrift Annales d'histoire économique et sociale. De hentede deres emner fra området mellem natur og kultur: tidsopfattelsen, arbejdet, familien, livsaldrene, opdragelsen, kønnet og døden. Fremtrædende mentalitetshistorikere fra Annalesskolen er bl.a. P. Ariès, G. Duby, J. Le Goff og E. Le Roy Ladurie. Deres arbejde er videreført af P. Bourdieu og R. Muchembled (f. 1944). For sig selv står den svært tilgængelige M. Foucault, hvis værker bl.a. om straffens og seksualitetens historie har øvet stor indflydelse.

Annonce

Fra 1980'erne førte mentalitetshistoriens også salgsmæssige popularitet til, at betegnelsen nu tillige bruges om kulturhistoriske bøger i almindelighed uden forbindelse med de nævnte historikerskoler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: mentalitetshistorie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124224