Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Historisk Tidsskrift

Oprindelig forfatter JHTi Seneste forfatter Redaktionen

Historisk Tidsskrift, udgivet af Den Danske Historiske Forening siden 1840 og dermed verdens ældste historiske tidsskrift. Tidsskriftet har redaktion i København. Historisk Tidsskrift havde et bredt nationalhistorisk, antikvarisk og litteraturhistorisk sigte frem til vedtægtsændringerne i 1876. Professionaliseringen af historieforskningen i Danmark, der fra det tidspunkt udgik fra Københavns Universitet, medførte, at den kritiske, kildebaserede afhandling blev sat i centrum. I 1899 fik tidsskriftet efter tysk og fransk forbillede rubrikken "Nyt fra historisk videnskab", som fra midt i 1960'erne udvikledes til en omfattende almen orientering om historisk litteratur. Historisk Tidsskrift har traditionelt været opfattet som landets førende faghistoriske tidsskrift.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Henrik Tiemroth: Historisk Tidsskrift i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91776