Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, Kildeskriftselskabet, stiftet 1877. Oprettelsen var udtryk for den professionalisering af dansk historieforskning og videnskabelig udgivervirksomhed, der fandt sted i den unge generation af historikere, som omfattede bl.a. C.F. Bricka, Kr. Erslev og J.A. Fridericia. Selskabet har forestået en lang række udgivelser, først især af kilder til middelalderens og 1500- og 1600-t.s danske historie, senere også til nyere tids historie. Blandt de vigtigste er Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve (1878-1947; nytryk 1969-70) og Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis (1894-1912). Selskabet er siden gået over til også at genoptrykke klassiske monografier om dansk historie.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157388