Dansk Historisk Fællesråd er en sammenslutning til støtte for det lokale kulturhistoriske arbejde i Danmark, der har til formål at styrke interessen for historie.
Faktaboks
- Også kendt som
-
DHF
Dansk Historisk Fællesråd er en sammenslutning til støtte for det lokale kulturhistoriske arbejde i Danmark, der har til formål at styrke interessen for historie.
DHF
Fællesrådet blev oprettet i 1909 som Dansk Historisk Fællesforening. Fællesforeningen var tidligere paraplyorganisation for de lokale kulturhistoriske museer, arkiver og foreninger, men omdannedes i 1991 til et fællesråd med koordinerende opgaver. Fællesrådet har de lokale og nogle af de landsdækkende historiske foreninger som medlemmer.
Siden 1914 har fællesrådet udgivet tidsskriftet Fortid og Nutid, fra 2010 Kulturstudier (efter en sammenlægning med tidsskriftet Folk og Kultur), samt historiske håndbøger. Fællesrådet har desuden siden 2003 stået bag sitet historie-online.dk og kåringen af årets historiske bog. Endvidere afholder fællesrådet kulturpolitiske møder.
I tiden som fællesforening var Dansk Historisk Fællesforenings arbejde præget af de enkelte formænds indsats:
Formand | Periode |
---|---|
Camillus Nyrop | 1909-1911 |
Hans Olrik | 1911-1920 |
Knud Fabricius | 1920-1941 |
Poul Nørlund | 1941-1950 |
Johan Hvidtfeldt | 1950-1966 |
Olaf Olsen | 1966-1974 |
Vagn Skovgaard-Petersen | 1974-1980 |
Vagn Dybdahl | 1980-1990 |
Grethe Ilsøe | 1990-1996 |
Efter omdannelsen til fællesråd i 1991 har der været hyppigere udskiftninger på formandsposten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.