Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rimbert

Oprindelig forfatter ISk-P Seneste forfatter Redaktionen

Rimbert, d. 888, ærkebiskop af Hamburg-Bremen fra 865. Rimbert var født i Flandern og gik i klosterskole dér. Ansgar udvalgte ham til at overtage missionen i Danmark og Sverige, der imidlertid var blevet vanskeligere end før. I en biografi over Rimbert, der er skrevet kort efter hans død, fortælles bl.a. om hans frikøb af trælle.

Rimberts latin er stærkt præget af den såkaldte karolingiske renæssance, som det ses i hans hovedværk Vita Anskarii fra 870. I skildringen af hans forgænger Ansgars levned indgår drømme med lysmetaforer og bibelcitater. Bogen hører til den tidlige middelalders bedste helgenskrifter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Skovgaard-Petersen: Rimbert i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151639