Isidor af Sevilla, ca. 560-636, biskop af Sevilla og en af den tidlige middelalders lærdeste mænd. Isidor nedstammede fra en velhavende hispano-romersk familie, og begge hans brødre blev indflydelsesrige biskopper i Visigoterriget; Leander medvirkede således til, at visigoterne i 589 ved det 3. Toledokoncil konverterede fra arianismen til katolicismen. Isidor efterfulgte ham ca. år 600 som biskop af Sevilla. Han var rådgiver for kong Sisebut 612-621, og i 633 ledede han det 4. Toledokoncil.
Isidors forfatterskab er omfattende, og størstedelen af det er bevaret. Det består af en række teologiske skrifter med Sententiae i tre bøger af dogmatisk-etisk indhold som det vigtigste. Desuden omfatter det historiske skrifter, fx Chronica Maiora og Goterhistorien. Hans hovedværk er dog Etymologiae (Origines), der kan betragtes som en af de første encyklopædier.
Isidor opsummerede i sine værker en del af den viden, man havde samlet i antikken, og ved at gøre den lettilgængelig kunne han formidle den til middelalderens lærde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.