Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ericus Olai

Oprindelig forfatter ISk-P Seneste forfatter Redaktionen

Ericus Olai, d. 1486, svensk historieskriver, kannik ved Uppsala Domkirke og fra 1477 professor i teologi ved det netop grundlagte universitet sammesteds. Foruden teologiske værker skrev Ericus i 1470'erne Chronica regni gothorum om Sveriges historie fra de ældste tider til ca. 1470. Han benyttede mange svenske og udenlandske kilder, arkivalier såvel som krøniker, deriblandt Saxos Danmarkshistorie. Perioden 1452-70 er kort behandlet, vistnok fordi der har eksisteret et større værk fra Uppsala, som siden er gået tabt. I forbindelse med Kalmarunionen udtrykker Ericus stor harme over, at danske og tyske fogeder styrede svenske len.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Skovgaard-Petersen: Ericus Olai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71841