Oskar Halecki, 1890-1976, polsk historiker. Halecki blev i 1919 professor i østeuropæisk historie ved universitetet i Warszawa. Han var medlem af den polske delegation ved Versailleskonferencen i 1919 og af Folkeforbundets Sekretariat 1921-24. Efter den tyske invasion af Polen i 1939 oprettede Halecki det polske eksiluniversitet i Paris, og fra 1942 underviste han ved amerikanske universiteter. Efter 2. Verdenskrig skrev han især for et vestligt publikum. Haleckis værker repræsenterer et katolsk og nationalistisk syn på Polens historie.
Oskar Halecki
Faktaboks
Oskar Halecki
- Født
- 1890
- Død
- 1976
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.