Numa Denis Fustel de Coulanges, 1830-1889, fransk historiker, fra 1875 professor i antikkens historie ved Sorbonne. Fustel de Coulanges' betydeligste værk, La Cité antique (1864), præger stadig mange historikeres opfattelse af bystaten i den klassiske oldtid. Han analyserede antikkens kultur ud fra et holistisk syn med religionen som det centrale element i samfundsstrukturen.