Steven Runciman, James Cochran Stevenson Runciman, 7.7.1903-1.11.2000, skotsk middelalderhistoriker med speciale i byzantinsk historie og korstogene. Runciman, der kom fra en rig adelsfamilie, udgik fra Cambridge University. Hans økonomiske uafhængighed gjorde det muligt at udfolde en omfattende rejse-, foredrags- og skribentvirksomhed, der resulterede i en række værker, præget af stor indsigt, smittende engagement og klarhed i fremstillingen, spændende fra The Emperor Romanus Lecapenus (1929) til Mistra (1980). Hans hovedværk er A History of the Crusades, 1-3 (1951-54).

Nekrologer fra de fire mest betydende britiske aviser samlet af professor Paul Stephenson, University of Wisconsin - Madison

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig