João de Barros, 1496-1570, portugisisk humanist og historiker. Barros knyttedes fra 1525 til den portugisiske konges handelshus, Casa da India; fra 1530 som ledende købmand. I perioden 1552-63 udsendte han i tre bind Décadas da Ásia, der i vid udstrækning bygger på nu forsvundne breve og aktstykker og bringer beretningen om de portugisiske opdagelser og erobringer frem til 1526.