Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louis Bobé

Oprindelig forfatter HHW Seneste forfatter Redaktionen

Louis Bobé, 1867-1951, dansk historiker, kongelig ordenshistoriograf. Bobé blev dr.phil. 1910 på afhandlingen Frederikke Brun, født Münter, og hendes Kreds hjemme og ude, var medudgiver af Danmarks Adels Aarbog og 1917-48 formand for Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie. Bobé var en farverig og produktiv personlighed, levende og personlig i sin stil. Han mestrede dansk adelshistorie 1750-1850, hvilket bl.a. fremgår af hovedværkerne Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds (9 bd., 1895-1932) og Slægten Ahlefeldts Historie (6 bd., 1897-1912). Bobé arbejdede 1912-15 på Grønland og udgav Diplomatarium Groenlandicum 1492-1814 (1936).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe: Louis Bobé i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48824