Johann Gatterer var en tysk historiker og professor ved universitetet i Göttingen fra 1759. Her stiftede han et historisk institut, og han fornyede historie som universitetsfag sammen med J.S. Pütter (1725-1807), L.T. Spittler (1752-1810) og A.L. Schlözer (1735-1809).
Gatterer skrev verdenshistorie og underviste i de dengang nye historiske hjælpevidenskaber, bl.a. statistik, geografi, kronologi, genealogi og diplomatik.
Fornyelsen fra Göttingen blev bragt til Danmark af historikeren Frederik Sneedorff (1760-1792).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.