Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carlton Hayes

Oprindelig forfatter KL-N Seneste forfatter Redaktionen

Carlton Hayes, 1882-1964, amerikansk historiker. Hayes skrev især om europæisk nationalisme, som han delte op i tre faser: den liberale fase i Metternichs tid, den politiske fase med Cavour og Bismarck, der brugte nationalismen til dynastiske, konservative formål, samt den tredje fase, der kendetegnedes af den tragiske degeneration til krigerisk ekspansionisme i det moderne Europa. Hans vigtigste værk er The Historical Evolution of Modern Nationalism (1931).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kay Lundgreen-Nielsen: Carlton Hayes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89649