Faktaboks

Pierre Goubert
Født
1915
Død
2012

Pierre Goubert, 1915-2012, fransk historiker. Pierre Gouberts mål var at skrive historie som en helhed af økonomiske, sociale og mentale mønstre i et regionalt afgrænset område; her er hans vigtigste arbejde Beauvais et le Beauvaisis de 1600 à 1730 (1960). Han blev inspireret af Annalesskolen og banebrydende inden for familiehistorie, men skrev også en grundlæggende biografi af kardinal Mazarin: Mazarin (1990). I 1965 udvidede han det regionale perspektiv til det nationale med Louis XIV et vingt millions Français.

Pierre Goubert udgav sine erindringer: Un parcours d’historien. Souvenirs, 1915-1995 (1996).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig