Jacques Le Goff, 1.1.1924-1.4.2014, fransk historiker. Le Goff er især kendt for udviklingen af mentalitetshistorien, som han hævder afslører det ikke-bevidste og upersonlige i et individs tankeverden, "det, som er fælles for Ludvig den Hellige og bonden på hans gods". Ved siden af denne socialt overskridende mentalitet eksisterer der andre, som er knyttet til sociale tilhørsforhold. Blandt Le Goffs arbejder kan nævnes Pour un autre Moyen Age (1978) og La Naissance du purgatoire (1981).