Eric Williams, 1911-1981, trinidadisk politiker og historiker. Han grundlagde i 1955 partiet People's National Movement (PNM), der kæmpede for uafhængighed for kolonien Trinidad. I 1962 blev han den første premierminister for Trinidad og Tobago, en post, han beklædte indtil sin død. Hans politik, der nærmest var socialdemokratisk af karakter, resulterede i en økonomisk fremgang. Før sin politiske karriere havde Williams studeret historie og politologi i både England og USA. Han var en stor kender af vestindisk historie og udgav en række bøger, bl.a. Capitalism and Slavery (1944).
Eric Williams
Faktaboks
Eric Williams
- Født
- 1911
- Død
- 1981
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.