Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.J. Toynbee

Oprindelig forfatter JCM Seneste forfatter Redaktionen

A.J. Toynbee, Arnold Joseph Toynbee, 14.4.1889-22.10.1975, britisk historiker. Toynbee var 1919-24 professor i græsk historie ved University of London, 1925-55 forskningsleder på Royal Institute of International Affairs.

I hovedværket A Study of History, 1-12 (1934-61, da. fork. udg. Historien i nyt lys, 1948) inddelte han historien i en række civilisationer og forklarede deres op- og nedgange ud fra bestemte mønstre og historiske lovmæssigheder. Han hævdede, at civilisationer udvikles som reaktion på fx geografiske, politiske eller sociale udfordringer og under ledelse af kreative minoriteter; når kreatitiviteten ophørte, satte nedgangen ind.

Værket vakte stor international opmærksomhed, men blev kritiseret for at være for generaliserende. A.J. Toynbees senere værker omhandler bl.a. hellenismen og de store religioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Chr. Manniche: A.J. Toynbee i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173413