Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leopold von Ranke

Oprindelig forfatter JHTi Seneste forfatter Redaktionen

Leopold von Ranke blev adlet i 1865 og lod sig i 1868 male af Julius Schrader; her udsnit af Adolf Jebens' kopi efter tabt original. Rankes enestående ry som historiker skyldes ikke positionen som det preussiske kongedømmes historiograf, men snarere at hans kildekritiske principper blev mønster ikke alene for hans historistiske efterfølgere, men også for de senere positivistiskprægede retninger inden for faget.

Leopold von Ranke blev adlet i 1865 og lod sig i 1868 male af Julius Schrader; her udsnit af Adolf Jebens' kopi efter tabt original. Rankes enestående ry som historiker skyldes ikke positionen som det preussiske kongedømmes historiograf, men snarere at hans kildekritiske principper blev mønster ikke alene for hans historistiske efterfølgere, men også for de senere positivistiskprægede retninger inden for faget.

Leopold von Ranke, 21.12.1795-23.5.1886, tysk historiker, professor i Berlin 1825-72. Ranke var af luthersk præsteslægt og havde studeret teologi og filologi i Leipzig, før han som overlærer indledte sit historiske forfatterskab. For Ranke skulle personer, kulturer og samfund forstås i deres individuelle ejendommelighed, og i det epokegørende arbejde Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber (1824), der udkom som tillæg til det første af en række værker om 1500- og 1600-t., påviste han med udgangspunkt i Barthold Niebuhrs filologiske tekstkritik, at enhver beretning om fortiden uundgåeligt vil være præget af sin ophavsmand. Kildekritik og nyfremstilling af historien blev to sider af samme sag; dog forudsatte fuld sikkerhed indsigt i Guds tanker og kunne ikke opnås ad empirisk eller historiefilosofisk vej.

Ranke var en af 1800-t.s betydeligste historikere, og hans universitetsseminarer i Berlin, hvor han demonstrerede sin kildekritiske metode, blev et bærende element i konstitueringen af historie som videnskabsfag. I modsætning til flere af sine elever og efterfølgere anså han det for sin opgave ikke at dømme og belære, men "bloss zeigen, wie es eigentlich gewesen", forstået således, at forskerens og hans samtids synspunkter skulle præge de historiske arbejder mindst muligt. Hans værker udmærker sig ved klarhed og upartiskhed i fremstillingen, men hans historiesyn er eurocentreret og knyttet til den politiske begivenhedshistorie, hvilket var i overensstemmelse med virkelighedsforståelsen i hans miljø og samtid og med hans egen politisk-konservative livsholdning. Ranke blev i 1841 historiograf for den preussiske stat.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Henrik Tiemroth: Leopold von Ranke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148641