Leopold von Ranke

Leopold von Ranke, 21.12.1795-23.5.1886, tysk historiker, professor i Berlin 1825-72. Ranke var af luthersk præsteslægt og havde studeret teologi og filologi i Leipzig, før han som overlærer indledte sit historiske forfatterskab. For Ranke skulle personer, kulturer og samfund forstås i deres individuelle ejendommelighed, og i det epokegørende arbejde Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber (1824), der udkom som tillæg til det første af en række værker om 1500- og 1600-t., påviste han med udgangspunkt i Barthold Niebuhrs filologiske tekstkritik, at enhver beretning om fortiden uundgåeligt vil være præget af sin ophavsmand. Kildekritik og nyfremstilling af historien blev to sider af samme sag; dog forudsatte fuld sikkerhed indsigt i Guds tanker og kunne ikke opnås ad empirisk eller historiefilosofisk vej.

Ranke var en af 1800-t.s betydeligste historikere, og hans universitetsseminarer i Berlin, hvor han demonstrerede sin kildekritiske metode, blev et bærende element i konstitueringen af historie som videnskabsfag. I modsætning til flere af sine elever og efterfølgere anså han det for sin opgave ikke at dømme og belære, men "bloss zeigen, wie es eigentlich gewesen", forstået således, at forskerens og hans samtids synspunkter skulle præge de historiske arbejder mindst muligt. Hans værker udmærker sig ved klarhed og upartiskhed i fremstillingen, men hans historiesyn er eurocentreret og knyttet til den politiske begivenhedshistorie, hvilket var i overensstemmelse med virkelighedsforståelsen i hans miljø og samtid og med hans egen politisk-konservative livsholdning. Ranke blev i 1841 historiograf for den preussiske stat.