Historiens Dag, landsdækkende initiativ for at udbrede kendskabet til og forståelsen for den danske kulturarv, afholdt årligt 2005-08. Målgruppen var børn i selskab med voksne. Kulturarvsstyrelsen var koordinator for initiativet, der var et led i regeringens indsats for bevaring og formidling af kulturarven i Danmark. Museer, biblioteker, arkiver og foreninger kunne tilmelde arrangementer til Historiens Dag.