Kommuneqarfik Sermersooq, grønlandsk kommune, 22.631 indb. (2016), 531.900 km2.

Faktaboks

Areal
243.000 km2 km²
Indbyggertal
22.631 (2016)

Kommuneqarfik Sermersooq er Grønlands mest folkerige kommune, fordi den omfatter Grønlands hovedstad, Nuuk. Kommunen opstod ved kommunalreformen i Grønland 2009, hvor de tidligere kommuner Nuuk Kommune, Paamiut Kommune, Ivittuut Kommune, Ammassalik Kommune og Ittoqqortoormiit Kommune blev lagt sammen.

Kommunen strækker sig hele vejen hen over Grønlands indlandsis – fra byerne Nuuk og Paamiut i vest til byerne Tasiilaq og Ittoqqortoormiit på østkysten. Mod syd grænser den op til Kommune Kujalleq, mod nord til Qeqqata Kommunia, Qaasuitsup Kommunia og Nationalparken i Nord- og Østgrønland, som ligger uden for kommuneinddelingen.

Hovedstaden Nuuk er hovedsæde for storkommunen. Her bor 77% af kommunens borgere (2016). Herudover er der tre byer, Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, samt otte bygder, hvoraf fem af dem ligger i Østgrønland. Byen Ivittuut, der var hovedsæde i Ivittuut Kommune, blev nedlagt i 2014, da marinestationen Kangilinnguit (Grønnedal) lukkede, og der bor ikke mennesker mere.

Byrådet i Kommuneqarfik Sermersooq består af 19 medlemmer, og der er fire bygdebestyrelser, to i Østgrønland og to i Vestgrønland. Tre af bygdebestyrelserne er fælles for to eller flere bygder – kun Arsuk har sin egen.

Klima

Klimaet i kommunen varierer fra højarktisk i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq til lavarktisk i Nuuk og Paamiut. I Østgrønland er vinteren lang og streng med hyppige storme og masser af sne. Temperaturerne i Ittoqqortoormiit svinger mellem et gennemsnit på -15 grader om vinteren til omkring nulpunktet om sommeren. I Tasiilaq bliver det knapt så koldt, og temperaturerne kan om sommeren komme op over 6 grader i gennemsnit. Nuuk og Paamiut har noget mildere klima med temperaturer i gennemsnit på 5-7 grader i juli og mellem -6 og -8 grader i januar. Der falder sne i begge områder, men det bliver ikke liggende lige længe, og det kan nå at tø flere gange i løbet af en vinter. Paamiut er kendt for sin tætte tåge.

Tasiilaq rammes fra tid til anden af kraftige faldvinde fra Indlandsisen, kaldet piteraq. En piteraq slår ned i løbet af få minutter, og de voldsomste middelvinde kan være på 40 m/s (140 km/t), mens vindstødene kan nå 70 m/s (250 km/t) – altså det af dobbelt orkanstyrke. Derfor er der skodder for husenes vinduer, og metalwirer over mange af tagene. Når en piteraq er på vej, blinker en advarselslampe i en mast ved siden af byens kirke.

De forskellige havstrømme har stor betydning for klimaet i kommunen. Langs Østgrønland flyder den kolde Østgrønlandstrøm, som transporterer drivis fra det nordlige Polarhav. En sidegren af Golfstrømmen, Irmingerstrømmen, sørger for at holde havet ud for vestkysten i Kommuneqarfik Sermersooq isfri.

Trafik

Der er stor forskel på den vestlige og den østlige del af Kommuneqarfik Sermersooq. Hvor Nuuk og Paamiut er isfri året rundt, fryser havet på østkysten til, og Tasiilaq får ikke forsyninger fra skibe mellem midten af november og juli måned.

Ittoqqortoormiit ligger geografisk isoleret fra resten af Grønland. Byen får kun forsyninger med skib to gange på et år, i juli og august. Det er kun forsyningsskibe fra Royal Arctic Line, der sejler til Ittoqqortoormiit, ingen passagerskibe. I stedet må folk flyve med helikopter til Ittoqqortoormiit. Desuden ligger Ittoqqortoormiit ikke i samme tidszone som resten af den beboede del af Grønland. Der er to timers tidsforskel mellem Ittoqqortoormiit og de øvrige byer.

Sprogligt er der også stor forskel på Østgrønland og Vestgrønland. Den østgrønlandske dialekt adskiller sig væsentligt fra den vestgrønlandske, cirka lige så meget som spansk og portugisisk. Østgrønlænderne lærer at tale vestgrønlandsk i skolen, men det er de færreste vestgrønlændere, der kan forstå og tale østgrønlandsk.

Kommunen har lufthavne til fastvingede fly i Nuuk og Paamiut samt i bygden Kulusuk i Østgrønland og Nerlerit Inaat (Constable Pynt). Sidstnævnte er kun en lufthavn; der er ingen beboelse. Resten af stederne foregår beflyvningen med helikopter.

Mørketid

Mørketid er kun noget man oplever i den nordøstlige del af kommunen. Ittoqqortoormiit er den eneste by, der ligger nord for polarcirklen, og byen har derfor polarmørke mellem 23. november og 18. januar, og midnatssol mellem 15. maj og 30. juli.

Der er ikke slædehunde i den vestlige del af kommunen, men det er der til gengæld i alle byer og bygder i Østgrønland. I Ittoqqortoormiit er der flere hundespand end biler.

Erhverv

Offentlig administration er den branche, der beskæftiger klart flest i kommunen. En tredjedel af alle Grønlands offentlige ansatte bor i Nuuk, hvor Selvstyret har sine mange kontorer. En stor del af arbejdsstyrken i Nuuk består af danskere, der arbejder i kortere eller længere tid i Grønland. Der er også mange andre etniske grupper i Nuuk – omkring 40, der taler ca. lige så mange forskellige sprog.

Fiskeri har ikke nær samme betydning i Kommuneqarfik Sermersooq som i resten af Grønland, selv om der dog stadig bliver indhandlet for store summer. Nuuk og Paamiut indhandlede for 177,7 mio. kr. i 2015. Royal Greenlands fiskefabrik på havnen i Nuuk indhandler primært torsk, hellefisk, rødfisk, havkat og rogn. Mange af de store trawlere, som fisker efter rejer langt fra kysten, lægger også til i Nuuk. I Paamiut lå engang landets største fiskefabrik til torsk, men torskekrisen i 1980’erne ramte byen hårdt. I dag er indhandlingsanlægget omlagt til rejer og krabber.

I Østgrønland er der mange, der ernærer sig ved fangst på blandt andet sæler, isbjørne, moskusokser, harer, ræve og hvaler samt havfugle som søkonger, lomvier og rider. Størstedelen af de isbjørne, der bliver nedlagt i Grønland, bliver skudt i Østgrønland.

Mange af de store selvstyreejede selskaber har deres hovedkvarter i Nuuk, bl.a. Royal Arctic Line, Tele-Post, Nukissiorfiit og Polaroil. Foruden rådhuset finder man også Grønlands parlament Inatsisartut i Nuuk.

En af de større virksomheder i Tasiilaq er Tele-Posts filateliafdeling, der udgiver ca. 24 frimærker årligt. Paamiut er hjemsted for Grønlands eneste lysfabrik.

Turisme er som i det øvrige Grønland et af kommunens fokusområder. Der kommer en del turister til Østgrønland på endagsture fra Island. Her kan de bl.a. opleve hundeslædeture, bygdebesøg og sejlture. Også i Paamiut og Nuuk tilbydes en bred vifte af aktiviteter for turister. Det største hotel i Nuuk er det firestjernede Hotel Hans Egede.

Nuuk vokser støt. Det kan man især se tydeligt i den nye bydel Qinngorput, som de seneste år har været udsat for et sandt byggeboom. De seneste ti år er indbyggertallet vokset med næsten 18%. Mange af tilflytterne til Nuuk kommer fra landets øvrige kommuner. Også i Tasiilaq vokser indbyggertallet generelt, mens såvel Ittoqqortoormiut og Paamiut oplever fraflytning.

Grundfjeldet omkring Nuuk er ældgammelt. Her findes nogle af verdens ældste bjergarter, og der er efterforskning i gang med henblik på at åbne flere miner. Også i Østgrønland er der råstofefterforskning i gang. Grønlands eneste mine med eksporttilladelse ligger i Kommuneqarfik Sermersooq. Det er rubinminen ved bygden Qeqertarsuatsiaat, som i 2016 blev overtaget af LNS Greenland, da mineselskabet True North Gems Greenland gik konkurs.

Uddannelse

Alle byer og bygder i kommunen har hver sin folkeskole. I Nuuk er der i alt seks skoler, hvoraf den ene er en privatskole. Nuuk er Grønlands vigtigste uddannelsesby. Her ligger et gymnasium, en handelsskole, en jern- og metalskole, en maskinistskole og politiskolen. Grunduddannelsen på søfartsskolen finder sted i Paamiut, mens man i Nuuk kan tage uddannelsen til søofficer. På Grønlands universitet Ilisimatusarfik kan man læse kultur- og samfundshistorie, journalistik, erhvervsøkonomi, oversættelse og tolkning, samfundsvidenskab, teologi og en master i vestnordiske studier. Skolen for sundhedsuddannelser Peqqissaanermik Ilinniarfik ligger også i Nuuk. Den udbyder blandt andet uddannelser som sygeplejerske, tandplejer, portør-redder og sundhedsassistent. På seminariet Ilinniartitsisoq kan man blive lærer. Nuuk har også en kunstskole og en skuespillerskole. Vil man tage andre uddannelser, må man rejse til Danmark eller andre lande for at studere.

Kulturliv

Nuuk er præget af et rigt kulturliv med koncerter, kunstudstillinger, biograf, teater og litteratur. Mange af aktiviteterne er centreret omkring byens kulturhus Katuaq, hvor kulturinstitutionen Nordens Institut i Grønland, Napa, også holder til. Grønlands Nationalteater blev stiftet i 2012 og ligger i sammenhæng med skuespilleruddannelsen, som uddanner fem skuespillere hvert andet år. I den gamle Kolonihavn ligger Grønlands Nationalmuseum, hvor man bl.a. kan opleve de kendte Qilakitsoq-mumier, som blev fundet i 1972. Både Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit har hver sit lokalmuseum.

Historie

Nuuk blev grundlagt som koloni under navnet Godthåb i 1728 af Hans Egede. Der boede allerede inuitter i området på dette tidspunkt. Siden 2. Verdenskrig har byen været sæde for Grønlandsadministrationen, som i 1979 blev afløst af Hjemmestyret og i 2009 af Selvstyret. I fjordkomplekset ved Nuuk findes mange levn efter nordboernes Vesterbygd.

Paamiut blev anlagt som koloni under navnet Frederikshåb af Jacob Severin i 1742. Torskefiskeriet satte byen kraftigt i vækst op gennem 1900-tallet, inden fiskeriet krakkede i 1980’erne.

Østgrønland har været afsondret fra resten af Grønland frem til slutningen af 1800-tallet på grund af de svære isforhold. Kolonien Ammassalik, der senere skiftede navn til Tasiilaq, blev anlagt i 1894. I 1925 sejlede man 70 indbyggere til det ubeboede område ved Scoresby Sund, hvor de grundlagde Ittoqqortoormiit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig