Grønlandsudvalg blev oprettet i 1925 som stående udvalg under navnet Rigsdagens Grønlandsudvalg til drøftelse af sager vedrørende Grønland.

Grønlandsudvalget bestod af fire folketingsmedlemmer og fire landstingsmedlemmer frem til 1953, da det blev afløst af Folketingets Grønlandsudvalg med ti medlemmer, herunder to medlemmer valgt på Grønland. 1950-1953 udpegede Grønlands Landsråd to tilforordnede til udvalget. I 1964 blev det erstattet af Grønlandsrådet. Blandt udvalgets medlemmer var bl.a. C.Th. Zahle, Vilhelm Buhl, J.Chr. Jensen-Broby (1888-1976), Julius Bomholt, Hans Hedtoft, Erik Eriksen og Erik Ninn-Hansen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig