Arctic Green Food A/S, grønlandsk produktionsselskab inden for fiskeri og fangst; etableret 1998, konkurs 2013. Arctic Green Foods hovedaktivitet var at drive produktionsanlæg i en række bygder i Grønland og sikre lokale fiskere og fangere mulighed for indhandling af deres fangst.

Selskabet hed indtil 2005 NUKA A/S, og var frem til 2007 ejet af KNI A/S. Herefter blev det et privatejet selskab, ejet af de ansatte ved Arctic Green Food. Hovedkontoret lå i Maniitsoq. Arctic Green Food drev i alt 10 indhandlingssteder på den grønlandske kystlinje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig