Qaqortoq.

.

Qaqortoq er en by i Sydgrønland nordvest for Kap Farvel; 3089 indb. (2016). Før 2009 var Qaqortoq hovedby i Qaqortoq Kommune. Efter 2009 er byen hjemsted for de fleste administrationsenheder i Kommune Kujalleq.

Faktaboks

Etymologi
Qaqortoq betyder 'det hvide' på grønlandsk; vist om den dominerende farve i klipperne
Også kendt som

Julianehåb

Byen er især et servicecenter med flere uddannelses- og kulturinstitutioner, bl.a. gymnasium. Bl.a. har byen inviteret internationale billedkunstnere til at udnytte de lokale materialer, hvilket har resulteret i en berømmet skulpturpark i hele byen.

Storisen, der begrænser sejladsen om foråret, giver gode sælfangstmuligheder, og byen har garveri og skindsystue for hele Grønland. Øst for byen findes et forsøgslandbrug.

Byen blev grundlagt i 1775 af Anders Olsen. Den har været foregangsby på flere områder; i 1930'erne opførtes kommunal badeanstalt og Grønlands første alderdomshjem. På torvet findes Grønlands eneste springvand, indviet i 1932. I den gamle bestyrerbolig fra 1804 er der nu museum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig