Nalunaq er en lokalitet i Kirkespirsdalen i Sydgrønland med Grønlands første guldmine. Minen åbnede 2004 og lukkede i 2013 efter længere tids økonomiske problemer. Faldende priser på verdensmarkedet for guld spillede en rolle.

Den første sending malm blev i 2004 sendt til forarbejdning i Spanien, og en lille del blev brugt til den daværende kronprins Frederiks og Mary Donaldsons forlovelsesringe. Brydningen blev forestået af selskabet Nalunaq Gold Mine A/S, hvor 82,5 % ejedes af Crew Development LTD, mens 17,5 % ejedes af NunaMinerals A/S, hvor Grønlands Hjemmestyre har aktiemajoriteten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig