Kong Frederik 8.s Land, stort område i det nordøstlige Grønland mellem ca. 77° n.br. og 80° n.br. Området er næsten helt isdækket, og over lange strækninger når isen ud til kysten, bl.a. ved Nioghalvfjerdsfjorden. Mange steder rager fjeldtoppe (nunatakker) op over Indlandsisen.