Ivittuut Kommune. Kryolitten fra Ivittuut var gennem 100 år Grønlands vigtigste eksportartikel, og det meste gik til København, hvor det blev oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund. Intet måtte gå til spilde, så småskærverne blev håndsorteret og renset ved samlebånd. Foto fra 1920'erne.
Ivittuut, Ivigtut, nedlagt bygd i Sydgrønland. Tidlligere hovedby i Grønlands daværende mindste kommune, Ivittuut Kommune. Fra 2009 er området en del af Kommuneqarfik Sermersooq. Byen blev etableret rundt om verdens eneste kryolitmine, men med minedriftens endelige ophør i 1987 er Ivittuut affolket.
Ivittuut Kommune. Kryolitbruddet i Ivittuut, 1868. I baggrunden ses skonnerten Sønderjylland. Billedet er taget af Th. Thomsen, præst i Grønland og bror til kemikeren Julius Thomsen, som fandt en metode til fremstilling af soda og alun ud fra kryolit.
Grønlænderne havde kendt kryolitforekomsten gennem meget lang tid, idet de anvendte det tunge og bløde mineral til vægte i deres fiskegrej og som opblanding i snustobak for at drøje på denne.
Kryolitbrydning blev indledt i 1854, efter at kemikeren Julius Thomsen havde udarbejdet en metode til fremstilling af soda og alun ud fra kryolit. Efter 1859 blev det brudte materiale forarbejdet på Øresunds Chemiske Fabriker i København, og efter 1865 varetoges brydningen i Grønland af A/S Kryolith Mine og Handels Selskab. I 1940 sammensluttedes disse to selskaber til Kryolitselskabet Øresund A/S. Sodafremstillingen ophørte i 1894, idet der da var fundet bedre og billigere metoder. Til gengæld blev produktionen af kryolit i stigende grad anvendt i fremstillingen af aluminium.
Kryolit blev udskibet til Philadelphia i USA, som under 2. Verdenskrig forsynede den vestlige verden med kryolit til den hurtigt voksende produktion af aluminium. Efter lukningen af minen har aluminiumfremstillingen været baseret på syntetisk kryolit, idet der endnu ikke er fundet andre brydeværdige forekomster.
Fra 1854 til 1987 blev der i Ivittuut brudt ca. 3,5 mio. t kryolit. Produktionen toppede i 1943, da der blev brudt 80.000 t kryolitmalm.
Ca. 90% af den samlede produktion er anvendt i aluminiumfremstillingen; mindre mængder har været anvendt til emaljering af jernvarer, fremstilling af opalglas eller er indgået i slibematerialer. Kryolit har også været anvendt som insektbekæmpelsesmidlet cryocid, der har fået fornyet interesse, idet det er mere miljøvenligt i anvendelsen end andre pesticider.
Kryolitforekomsten har form som et skildpaddeskjold og måler 155 m×50 m i overfladen med en tykkelse på ca. 70 m. Den er indlejret i en lille granitintrusion, der blev dannet for ca. 1200 mio. år siden og tilhører Gardarprovinsen. Granitten er omdannet til greisen ind imod kryolitten.
Kryolitlegemet indeholder ca. 90 forskellige mineraler, de vigtigste ud over kryolit er siderit (jernspat), galena (blyglans) med et indhold af sølv på 0,7%, sphalerit (zinkblende), chalcopyrit (kobberkis), kvarts, topas og flusspat. Et antal sjældne mineraler er først beskrevet fra Ivittuut, fx bøggildit, bøgvadit, jarlit, kryolithionit og weberit.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.