Faktaboks

Etymologi
Den norskfødte viking og Grønlands første nybygger, Erik den Røde navngav øen Grønland i 985 for at tiltrække nybyggere.
Officielt navn
Kalaallit Nunaat ('grønlændernes land')
Dansk navn
Grønland
Styreform
parlamentarisk demokrati
Hovedstad
Nuuk (Godthåb)
Indbyggertal
56.700 (nationalt estimat, 2021)
Areal
410 450 km²
Indbyggere pr. km²
0 (2019)
Officielt/officielle sprog
grønlandsk/kalaallisut (officielt), dansk, engelsk
Religion
protestanter og tilhængere af inuitisk religion
Nationaldag
Den 21. juni er Grønlands nationaldag, og markerer sommersolhvervet og er årets længste dag på den nordlige halvkugle.
Statsoverhoved
Kong Frederik 10. (siden den 14. januar 2024), repræsenteret af rigsombudsmand Julie Præst Wilche (siden maj 2022)
Statsminister
Múte B Egede (landsstyreformand)
Møntfod
danske kroner
Symbol
isbjørnen
Valutakode
DKK
Nationalsang
Nunarput utoqqarsuanngoravit ('Vort ældgamle land')
Engelsk navn
Greenland
Uafhængighed
hjemmestyre i 1979, selvstyre i 2009
Befolkningssammensætning
grønlændere 89,7 %, danskere 7,8 %, andre nordboere 1,1 %, andre 1,4 % (2018). Dataet repræsenterer befolkningen efter fødselsland og kategorien grønlændere repræsenterer således både inuitter og grønlandskfødte danskere.
BNP pr. indb.
325.795 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 69,1, kvinder 73,7 år (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
9,0 ton (2014)
Internetdomænenavn
.gl
Flag
.
.

Grønland er verdens største ø. Grønland ligger i Nordamerika, nordøst for Canada, men historisk, politisk og økonomisk er den tæt knyttet til Europa.

I slutningen af 900-tallet blev dele af sydvestkysten koloniseret af nordboere, og fra 1720'erne blev den koloniseret af den dansk-norske præst Hans Egede; siden 2009 har Grønland haft selvstyre i rigsfællesskab med Danmark. Grønland er medlem af det interpolare samarbejde mellem inuitter, ICC.

Størstedelen af Grønland henligger som stort set uberørte naturområder; se Indlandsisen og Nationalparken i Nord- og Østgrønland for en beskrivelse af de naturgeografiske forhold. Det isfri areal er ni gange så stort som Danmark.

Udstrækningen fra nord til syd er 2670 km; Kap Morris Jesup i nord ligger kun 730 km fra Nordpolen og er verdens nordligste landområde, mens Kap Farvel i syd ligger på højde med Oslo. Klimaet er overalt polart, om end med store variationer.

Grønland har været beboet i årtusinder. De oprindelige kulturer var baseret på fangst af havets dyr, og fangsterhvervet eksisterer fortsat, men Grønlands økonomi er nu baseret på fiskeri, serviceerhverv og overførsler fra Danmark.

Flag

Det grønlandske flag.

.

Det grønlandske flag blev hejst første gang i 1985 på Grønlands nationaldag den 21. juni. Læs mere om det grønlandske flag.

Geografi

Grønland består af fire kommuner i tre landsdele: Kitaa (Vestgrønland), Avannaarsua (Nordgrønland) og Tunu (Østgrønland). Læs mere om Grønlands geografi.

Palæontologi

I Grønland er gjort talrige vigtige fossilfund. I Isua ved Godthåbsfjorden er opdaget de sandsynligvis ældste spor af liv, ca. 3,8 mia. år gamle. Læs mere om fortidens dyr og planter i Grønland.

Klima

Hele Grønland ligger i den polare klimazone. Vintertemperaturerne når ofte ned under −50 °C, og om sommeren bliver det sjældent over 10-15 °C. Læs mere om Grønlands klima.

Geologi

Grønland. Vinderoderet landskab nær Igaliku Kujalleq (Søndre Igaliku) i SV-Grønland. Kraftige fønvinde fra Indlandsisen har fjernet den løse jord fra et meget stort område og skabt den ca. 3 km brede, sparsomt bevoksede slette, der er brolagt med småsten. Kun i læ bag det nøgne grundfjeld i baggrunden som isolerede tuer på sletten eller som en aflang ryg i forgrunden findes flyvesand, forankret i et tæt rodnet af dværgpil.

.

Grønlands geologiske tilblivelseshistorie spænder over ca. 4 mia. år. Læs mere om Grønlands geologi.

Plantevækst

Grønland. Storblomstret gederams hedder på grønlandsk niviarsiaq 'ung pige'; planten er udbredt over hele Grønland og regnes for landets nationalblomst.

.

Grønlands flora omfatter ca. 500 arter af højere planter, dvs. blomsterplanter, bregner, padderokker og ulvefodsplanter. Læs mere om Grønlands plantevækst.

Dyreliv

Grønlands fauna er artsfattig, men de enkelte arter optræder ofte med store bestande. Havet er rigt på fisk og hvirvelløse dyr, navnlig i de mildere vestgrønlandske farvande. Læs mere om Grønlands dyreliv.

Befolkning og etnografi

Befolkningen i det moderne Grønland kan inddeles i fire hovedgrupper: vestgrønlændere, nordgrønlændere, østgrønlændere og danskere. Læs mere om Grønlands befolkning og etnografi.

Sprog

De officielle sprog i Grønland er grønlandsk, vestgrønlandsk. Grønlandsk tales af langt størstedelen af den grønlandske befolkning. Læs mere om sprog i Grønland.

Kirkelige forhold

I nordbotiden udgjorde Grønland et selvstændigt stift med kirker, klostre og egen biskop; der er ikke noget, der tyder på, at kirken havde kontakt med inuitterne. Læs mere om de kirkelige forhold i Grønland.

Forfatning

Grønlands forfatning fremgår dels af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, dels af Lov om Grønlands selvstyre af 12. juni 2009. Læs mere om Grønlands forfatning.

Økonomi

Efter at Grønlands kolonistatus var blevet ophævet i 1953, påbegyndte den danske regering en ny grønlandspolitik, hvorefter Danmark skulle finansiere og opbygge et moderne samfund. Læs mere om Grønlands økonomi.

Sociale forhold

Det sociale område har traditionelt været reguleret af grønlandske politiske og administrative organer, men baseret på samme socialpolitiske principper som i det øvrige rigsfællesskab. Læs mere om de sociale forhold i Grønland.

Sundhedsforhold

Indtil 1950'erne havde landet en sundhedstilstand som i ulandene med høj børnedødelighed og udbredt tuberkulose. Læs mere om sundhedsforholdene i Grønland.

Forvaltning

Efter indførelsen af selvstyre i 2009 benævnes den udøvende magt Naalakkersuisut og Landsstyreformanden Naalakkersuisut siulittaasuat. Centraladministrationen ledes af fagdirektorater under politisk ledelse af et medlem af Naalakkersuisut. Læs mere om Grønlands forvaltning.

Retssystem

Grønlands retssystem består efter hjemmestyrets indførelse i 1979 af tre bestanddele, nemlig Lov om Grønlands hjemmestyre og de af hjemmestyret fastsatte regler, danske regler udstedt af ... Læs mere om Grønlands retssystem.

Forsvar

Grønlands Kommando har ansvaret for Forsvarets tjenestesteder og aktiviteter i Grønland, herunder tilknyttede inspektionsskibe og ... Læs mere om Grønlands forsvar.

Uddannelse

Skolegang for alle, også i små isolerede bygder, har i Grønland været en realitet i adskillige generationer. Læs mere om Grønlands uddannelsessystem.

Biblioteker

Offentlige bogsamlinger organiseredes i Sydgrønland fra 1829 (i Godthåb, nu Nuuk) og i Nordgrønland fra 1804 (Nord-Grønlands Læseselskab; i Godhavn, nu Qeqertarsuaq). Læs mere om biblioteker i Grønland.

Arkiver

Arkivalier vedrørende den lokale grønlandske administration er bevaret fra og med 1750'erne. I 1958 bestemte man sig for at sikre deres bevarelse ved overflytning til Danmark, men paradoksalt nok gik en stor del tabt ved forlis. Læs mere om arkiver i Grønland.

Trykte massemedier

Grønland har to landsdækkende aviser, Atuagagdliutit Grønlandsposten (AG), der udkommer to gange om ugen, og ugeavisen Sermitsiaq. Læs mere om Grønlands trykte massemedier.

Elektroniske massemedier

Mens de første radioudsendelser blev foretaget af en lokal telegrafbestyrer allerede i 1926, blev radio først introduceret som massemedie i Grønland 1942, da ... Læs mere om Grønlands elektroniske massemedier.

Museumsvæsen

Det første grønlandske museum, oprettet i 1968 i Nuuk, rummer genstande fra hele landet. Læs mere om Grønlands museumsvæsen.

Billedkunst

I den gamle inuitiske verden var kunsten en integreret del af hverdagen og det religiøse liv, og et kunstbegreb i vesteuropæisk forstand optrådte først sent. Læs mere om grønlandsk billedkunst.

Dragt

Den traditionelle vestgrønlandske dragt var overvejende lavet af sælskind, men rensdyr-, hunde- og fugleskind blev også brugt. Læs mere om den grønlandske dragt.

Litteratur

Den grønlandske litteratur omfatter såvel en mundtlig tradition, der strækker sig tilbage til førkolonial tid og den moderne europæisk inspirerede skrevne litteratur, der ... Læs mere om grønlandsk litteratur.

Myter og sagn

Grønlænderne opdelte deres fortællinger i gamle og nyere, hvilket Knud Rasmussen oversatte til "myter" og "sagn". Læs mere om grønlandske myter og sagn.

Teater

Grønlands første og eneste professionelle teatergruppe, Silamiut, blev dannet i 1984 i Nuuk med økonomisk støtte fra Grønlands hjemmestyre. Læs mere om grønlandsk teater.

Dans

I de traditionelle grønlandske trommesange, inngerutit, indgår ofte dans, idet sangeren foruden trommen ledsager sig selv med dansebevægelser. Læs mere om dans i Grønland.

Musik

Den oprindelige musik i Grønland var sange af trommesangtraditionen, inngerutit, der er kendetegnet ved, at solisten synger, trommer og ofte danser samtidig. Læs mere om grønlandsk musik.

Film

Grønland var tidligt emne for ekspeditionsfilm, fra Thomas Thomsens etnografiske optagelser i Uummannaq i 1909 til Jette Bangs æstetiske studier af mennesker og natur fra 1930'erne og frem. Læs mere om grønlandsk film.

Forhistorie

De tidligste spor efter mennesker i Grønland går mere end 4000 år tilbage. De stammer fra arktiske jægerfolk, der fra ... Læs mere om Grønlands forhistorie.

Historie

Grønland. Siden 1905 er tupilakfigurer fremstillet i stort tal til gengivelse af ægte tupilakker. Øverst tv. ses en tupilak i sortfarvet træ med skeletornamenter og indsatte tænder af ben, derunder én med indsatte øjne, ligeledes i sortfarvet træ; tupilakken th. er af hvalrostand med sortmalede pupiller. Alle tre tupilakker er indsamlet i Østgrønland 1930-60 og findes på Nationalmuseet. Ægte tupilakker er aldrig fundet i Grønland.

.

Grønland. I 1972 fandt to grønlændere i en klippespalte ved Qilakitsoq nær ved Uummannaq velbevarede mumier af seks kvinder og to børn. De var alle gravlagt fuldt påklædte og havde fået ekstra dragter med, så de var beredt til rejsen til de dødes land. Her ses mumien af en ca. seks måneder gammel dreng, som var klædt i en sælskindsdragt med hætte og sparkebukser ligeledes af skind med hårsiden indad. Ligene blev gravlagt ca. 1475 på en lille inuitisk boplads, der tilhørte Thule-kulturen. Fundet blev undersøgt og konserveret i København, men blev i 1982 bragt tilbage til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk.

.

Islandske beretninger fra middelalderen fortæller om islandsk kolonisation af Grønland i slutningen af 900-tallet, og arkæologiske undersøgelser i ... Læs mere om Grønlands historie.

Udforskning

Den europæiske udforskning af Grønland kan siges at være begyndt med de første norrøne kolonister i 900-tallet, og øen er stadig en vigtig lokalitet for arktisk forskning. Læs mere om udforskningen af Grønland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig