Godthåbsfjorden, Vestgrønlands største fjordsystem; især brugt om fjordens inderste del. Største bredde er 30 km, og fra mundingen til Indlandsisen er den længste fjordarm ca. 160 km. De mange forgreninger omgives af høje fjeldkæder og -toppe, heriblandt Nuuks vartegn, Sermitsiaq. De lange kyststrækninger og indlandets varierende vegetation giver gode betingelser for et rigt dyreliv med bl.a. polarræve, harer, ryper og vildrener.
Faktaboks
- Etymologi
- Godthåbsfjorden hedder på grønlandsk Kangersuneq 'fjorden med de mange forbjerge'.
Fjordsystemet byder på utallige natur- og kulturoplevelser og er udflugtsområde for Nuuks beboere, ikke mindst jagtture efter fugle og rensdyr og fiskeri efter torsk, fjeldørred og helleflynder. Adskillige nedlagte bygder ligger spredt i fjordsystemet og udnyttes som feriehuse, lejrskoler m.m.
Godthåbsfjorden udgjorde nordboernes Vesterbygd, hvad mange nordboruiner og græsliområder stadig vidner om. Den engelske opdagelsesrejsende John Davis kom på sin rejse i 1585 til fjorden, og James Hall besøgte området i 1612, hvor han navngav en række lokaliteter. Koloniseringen af området — og af Grønland — blev for alvor indledt, da Hans Egede med tre skibe kastede anker ved Håbets Ø i juli 1721.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.