Fyllas Banke, fiskebanke ud for Nuuk i Vestgrønland, en af flere banker i Davisstrædet med dybder mellem 20 og 100 m. Bankernes fiskerigdom skyldes kombinationen af koldt, næringsrigt vand fra de grønlandske fjorde og relativt varmt vand fra Irmingerstrømmen, en gren af Golfstrømmen, som går op langs vestkysten.