Angisoq, navigationsstation i Sydgrønland på en ø ud for Nanortalik. Stationen blev bygget 1962 og havde 34 indb. i 1980. Dens betydning ophørte, da Loran-systemet blev erstattet af det satellitbaserede GPS-navigationssystem, og den blev affolket i 1995. Angisoq fungerer i dag som ubemandet vejrstation.