Kuppelgraven er en gravtype, som især var udbredt i den mykenske kultur i Grækenlands bronzealder. Kuppelgrave har en lang korridor, dromos, der fører til et kuppelrum med falsk hvælv. Her skete gravlæggelsen, og oven over blev lagt en jordhøj, tumulus.

Faktaboks

Også kendt som

tholos

Gravformen har forløbere i rundgrave på Kreta fra tidlig minoisk tid, ca. 3600-2000 f.v.t., men blev udviklet til teknisk og kunstnerisk perfektion på det mykenske fastland. Her anvendtes den som fyrstegrav fra sidst i 1500-tallet til begyndelsen af 1200-tallet f.v.t. og erstattede sammen med kammergraven de ældre skaktgrave.

Det såkaldte Atreus' skatkammer (ca. 1250 f.v.t.) i Mykene er en af de bedst bevarede kuppelgrave.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig