Faktaboks

Glafkos Klerides
Født
1919
Død
2013

Glafkos Klerides, 1919-2013, græsk-cypriotisk politiker, Cyperns præsident fra 1993 til 2003. Glafkos Klerides valgtes i 1960 til parlamentet og blev kort efter parlamentsformand, et hverv, som han bestred i 16 år. I de interkommunale samtaler fra 1968 forhandlede han på græsk-cyprioternes vegne med tyrk-cyprioterne. Efter den græske juntas kup og den efterfølgende tyrkiske invasion blev han konstitueret som præsident fra juli til december 1974.

I 1976 stiftede Klerides centrum-højre-partiet Demokratisk Samling, der i 1985 og 1991 var Cyperns største. Klerides blev genvalgt til en ny femårsperiode som præsident i republikken Cypern i 1998.

Fra 2002 forhandlede han i FN-regi direkte med den tyrk-cypriotiske leder Denktash om en løsning af Cypernproblemet inden tiltrædelsesforhandlingerne om Cyperns optagelse i EU. Klerides tabte valget i 2003 til Tassos Papadopoulos (f. 1934).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig