Grækenland. Den Græske Borgerkrig udkæmpedes i slutningen af 1940'erne mellem den amerikansk- og britiskstøttede græske regeringshær og det kommunistisk ledede DSE. I takt med optrapningen af den amerikanske støtte tiltog krigslykken for den græske regeringshær. DSE fik sit endelige knæk, da Jugoslavien afbrød sin hjælp pga. de græske kommunisters støtte til Sovjetunionen i striden mellem Stalin og Tito. Fotografiet viser græske regeringssoldater i færd med at tage en gruppe modstandere til fange.

.

Grækenland – historie (Den Græske Borgerkrig og dens følger, 1944-67), I forbindelse med politiets nedskydning af ubevæbnede EAM-demonstranter i Athen den 3.12.1944 og ELAS' angreb på og besættelse af byens politistationer iværksatte britiske tropper, der var overført fra Mellemøsten, et væbnet opgør med ELAS om magten over Athen. EAM/ELAS led nederlag, og den 12.2.1945 indgik de en fredsaftale i byen Varkiza uden for Athen. Pga. højreterror, som staten så gennem fingrene med, boykottede kommunisterne og EAM parlamentsvalget i marts 1946. I september samme år åbnede en stærkt omdiskuteret folkeafstemning muligheden for, at kongen kunne vende tilbage, og Grækenland gled ud i åben borgerkrig mellem højre og venstre.

I oktober 1946 dannede venstrefløjen Grækenlands Demokratiske Hær, DSE, under ledelse af den tidligere ELAS-leder, kommunisten Markos Vafiadis. Efter DSE's stigende succes og britisk militær tilbagetrækning fra landet begyndte USA i marts 1947 en storstilet militær og økonomisk intervention i Grækenland som led i Trumandoktrinen. Som modvægt etablerede venstrefløjen i de nordgræske områder en provisorisk demokratisk regering. DSE blev i betydeligt omfang støttet af de kommunistiske regimer i nabolandene Jugoslavien, Bulgarien og Albanien. Den omfattende vestlige militærhjælp tvang dog DSE på retræte. Da DSE samtidig mistede støtten fra Jugoslavien pga. de græske kommunisters støtte til Sovjetunionen i striden mellem Stalin og Tito i 1948, var venstrefløjens nederlag en kendsgerning. I et afgørende slag sommeren 1949 blev DSE sammen med titusinder af civile grækere tvunget ind over den albanske grænse; borgerkrigen var dermed militært afsluttet.

Resultatet af borgerkrigen konsoliderede Grækenlands tilknytning til vestmagterne under den kolde krig. I 1948 var Grækenland blevet medlem af OEEC (senere OECD) og Europarådet. I 1952 blev landet sammen med Tyrkiet optaget i NATO, og i 1953 blev en bilateral baseaftale indgået med USA. Grækenland underskrev i 1961 som det første land en associeringsaftale med EF. Landets forhold til alliancepartnerne blev anstrengt alvorligt under Cypernkriserne 1955-59 og 1964 og under Suezkrisen 1956.

En resursekrævende genopbygning samt betydelige militærudgifter dækkedes gennem 1950'erne og 1960'erne af bl.a. økonomisk bistand og militærhjælp fra USA. Det muliggjorde, at USA flere gange i 1950'erne intervenerede direkte i græsk politik og bl.a. støttede en valgreform i 1952, som betød, at skiftende og ustabile koalitionsregeringer afløstes af flertalsregeringer. Den første blev Alexandros Papagos' højreregering 1952-55, som indenrigspolitisk fulgte en uforsonlig politik over for borgerkrigens tabere. Det samme gjorde efterfølgeren, Konstantinos Karamanlis, som i 1963 gik i selvvalgt eksil efter en kontrovers med kongehuset og efter et politisk mord på en venstrefløjspolitiker. Han blev efterfulgt af Georgios Papandreou, som indenrigspolitisk søgte en forsoning, men mødte hårdnakket modstand fra militæret. Han måtte træde tilbage i 1965 efter Aspidaaffæren, en konflikt om kontrollen med militæret. Grækenland gled nu ud i en politisk krise, der kulminerede med Oberstkuppet den 21.4.1967. Efter et mislykket modkup flygtede kong Konstantin 2. i december 1967.

Læs videre om Juntatiden (1967-74), gå til starten af artiklen Grækenland – historie eller læs om Grækenland generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig