Barbarer var en oldgræsk betegnelse for alle, der ikke var grækere; ordet betyder 'dem, der siger bar, bar', dvs. dem, der taler uforståeligt (nemlig ikke græsk). I arkaisk tid (ca. 750-479 f.v.t) blev udtrykket brugt uden nedsættende betydning, men fra Perserkrigenes tid, dvs. fra 479 f.v.t, og frem blev det brugt med bibetydningerne: ukultiveret, underbegavet og slavebunden.

Ifølge en udbredt græsk environmentalistisk opfattelse var verden opdelt i det varme Asien, det tempererede Hellas (Grækenland) og det kolde Europa. Heden gjorde asiaterne intelligente, men ufri. Kulden gjorde europæerne frisindede, men intellektuelt tilbagestående. Kun hellenerne (grækerne) kunne i kraft af det tempererede klima forbinde intellekt med frisind. Langt de fleste slaver i Hellas var barbarer, og mange hellenere mente også, at barbarerne ideelt set burde være hellenernes slaver; kun enkelte filosoffer kritiserede dette synspunkt.

Denne opfattelse af barbarer ligger bag de udbredte tanker i 300-t. f.v.t. om at undgå borgerkrig mellem alle de græske bystater ved sammen at besejre Perserriget og undertvinge barbarerne, jf. panhellenisme. Barbarer var fra gammel tid udelukket fra fælleshellenske konkurrencer og kultfester, fx fra De Olympiske Lege. Romerne kunne oprindelig godt kalde sig selv for "barbarer", men med den voksende hellenisering fulgte de snart grækerne i at bruge barbarer som en betegnelse for fremmede i almindelighed og persere i særdeleshed. I kejsertiden blev det fortrinsvis benyttet om romernes fjender uden for rigets grænser, specielt om germanerne.

I malerierne på den græske keramik afspejles en eksotisk opfattelse af barbarer, især etiopiere og skyther. I hellenismens realistiske billedkunst, repræsenteret af bl.a. Alexandermosaikken, fremstilles de ikke kun i deres besynderlige måde at klæde sig på, men også etniske og legemlige karaktertræk bliver fremhævet. Hos romerne er det først og fremmest på Trajans Forum i Rom med bl.a. de historiske relieffer på Trajansøjlen, at barbarer som fx gallere og germanere for alvor træder frem i deres virkelighed. De bliver her fremstillet i de "vilde" egne, de kommer fra, og ikke mindst deres klædedragt skildres minutiøst og detaljeret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig