Seleukos 2. Kallinikos, ca. 265-225 f.Kr., konge af Seleukideriget fra 246 f.Kr., Antiochos 2.s ældste søn. I hans regeringstid var riget truet dels af løsrivelseskampe i Baktrien og Parthien, oprør i Babylonien og en ptolemæisk invasion 246-241 f.Kr., dels af en indædt konflikt med broderen Antiochos Hierax (ca. 263-226 f.Kr.) om Lilleasien. Riget restitueredes først under Seleukos' søn med Berenike 2., Antiochos 3.