Hermias af Atarneus, d. 341 f.Kr., slavefødt eunuk, som blev tyran over bystaterne Atarneus og Assos. Hermias grundlagde i Assos en filial af Platons Akademi, hvor Aristoteles virkede som lærer. Da Hermias i 342 f.Kr. sluttede forbund med Filip 2. af Makedonien, blev han fængslet og henrettet af perserkongen Artaxerxes 3.