Xanthi

Xanthi, by og amt i den nordgræske region Thrakien.

Byen har 45.118 indb. (2001) og er bispesæde. Den ligger centralt i amtet ved foden af Rodopibjergene ved indgangen til den smalle Eskejekløft. Den centrale og sydlige bydel består i dag af moderne betonhuse og forretningskvarterer, mens den nordlige og muslimsk prægede bydel fortsat består af små stenhuse, stenbrolagte gader og enkelte moskéer og minareter. Pga. udviklingsstøtte har byen fra 1980'erne skiftet karakter fra en traditionel landbrugs- og handelsby til en moderne industri- og serviceby, og der findes i dag en betydelig industri, fx den store cigaretvirksomhed SEKAP samt konserves-, sukker-, bomulds- og gummifabrikker.

Den oprindelige byzantinske by blev grundlagt i ly af borgen Xanthea. Efter den osmanniske besættelse 1386 stagnerede byen, der forblev græsk præget frem til midten af 1700-t, hvor muslimske befolkningsgrupper fra Øst-Thrakien blev bosat i området. Først med etableringen af jernbanen mellem Thessaloniki og Adrianopel (Edirne) i 1890’erne og områdets indlemmelse i Grækenland 1920 blev byen center for tobaksproduktion.

Xanthi Amt er 1793 km² stort og har 101.856 indb. (2001). Det er i nord domineret af de skovklædte Rodopibjerge ved den bulgarske grænse. Her bor muslimskorienterede pomakker i små, isolerede bjerglandsbyer, der primært ernærer sig ved traditionel dyrkning af basmatobak. Den sydlige del består af frugtbart lavland. Det opdyrkede areal udgør 485 km², hvoraf mere end halvdelen er kunstvandet. Der dyrkes primært industritomater, hvede, kartofler, bomuld, tobak og majs. Der er endvidere en betydelig produktion af kød og mælk.

På amtets sydlige kyststrækning ligger ruinerne af den antikke bystat Abdera. Her udviklede filosoffen Demokrit sin verdensanskuelse, og her fødtes også filosoffen Protagoras. Amtet har en meget beskeden turisme, der forventes udviklet med færdiggørelsen af den nordgræske motorvej Egnatia, der løber syd om byen Xanthi og forbinder denne med Thessaloniki i vest og Tyrkiet i øst.